Som tidligere nævnt i blogindlægget omkring Hvordan skriver man en god problemformulering så er problemformuleringen måske det enkeltstående vigtigste element i en akademisk opgave. Problemformuleringen er rattet i din bil, som du som studerende skal navigere med, når du skriver din opgave. Hvad der måske er nogen som ikke har fortalt dig, så er der […]

Undersøgelsesstrategi – Spørgeskema  Det bedste udgangspunkt for at foretage en hvilken som helst undersøgelse er, at man er interesseret i at undersøge et specifikt fænomen eller en problemstilling, for at blive klogere på selvsamme. For at kunne kvalificere som videnskabelig, tager man i denne undersøgelsesstrategi udgangspunkt i spørgeskemaet, som genererer data i form af tal. […]

Undersøgelsesstrategi – Eksperiment  Eksperimentet har til formål at påvise nye sammenhænge, eller at efterprøve en videnskabelig hypotese eller teori. Undersøgelsesstrategien er central i alle naturvidenskaber, herunder i fysikken og matematikken, og derudover i fx psykologien. Ordet eksperiment kommer af latin og betyder ’forsøge’. Fordi der ikke gives nogen specifik opskrift på udformningen af et eksperiment, […]

Undersøgelsesstrategi – Casestudie Casestudiet kan defineres som den videnskabelige undersøgelse af konkrete fænomener mhp. at opnå detaljeret viden om selvsamme. Et casestudie er brugbart til at besvare både hvad-, hvordan- og hvorfor-spørgsmål, og anvendes typisk ifm. tre overordnede typer af fænomener: Systemer: Et eksempel kunne være undersøgelsen af videndelingen i en virksomheds kundeserviceafdeling Forløb: Fx […]

Undersøgelsesstrategi – Arkivforskning Arkivforskning muliggør besvarelsen af spørgsmål, som fokuserer på fortiden, såvel som på udviklingen over tid. Som ordet indikerer, gør man, i denne undersøgelsesstrategi, brug af arkiver, såvel som af offentlige fortegnelser, optegnelser og protokoller m.fl.. Dokumenter eller fx lyd og/eller videoklip udgør ens data, og kan samtidig både være historiske såvel som […]

Undersøgelsesstrategi #4: Aktionsforskning I aktionsforskningen er forskeren direkte engageret i sociale forandringsprocesser, fx i lokalsamfund, institutioner eller virksomheder. Det er altså aktionen, dvs. handlingen, som står i centrum af forskningsarbejdet. I stedet for, på tilskuermanér, at afsløre sociale forhold via indsamling og fortolkning af neutrale data, griber forskeren bevidst ind i den sociale virkelighed som aktør. […]

Undersøgelsesstrategi – Etnografi Etnografi er studiet af verdens folkeslag og kulturer, herunder af forskellige samfundsformers forskellig- og mangfoldighed. Etnografer laver således studier af erhvervsøkonomi, slægtsskabsforhold, politiske og sociale bevægelser og meget andet. De samfund, som man studerer, er som udgangspunkt anderledes end ens eget. Det er her etnografiens opgave at forstå, fortolke og forklare de […]

Undersøgelsesstrategi #5: Grounded theory Grounded theory udspringer fra den sociologiske tradition, og går ud på at skabe begreber og teoretiske modeller baseret på egne praktiske erfaringer. Det man når frem til skal altså være forankret (grounded) i praksis. Begreberne og modellerne justeres løbende, efterhånden som man opnår ny viden, der gør det muligt at forstå […]

En problemformulering er et udfordrende element for mange studerende på korte og mellemlange uddannelser. Udfordringen opstår fordi den studerende ikke har kendskab til vigtigheden af problemformuleringen, og derfor opfatter den som noget der bare skal overstås. Vigtigheden Problemformuleringen er kernen i din opgave idet den danner grundlag for din struktur. Det vil altså sige, at når du har […]

Ifølge Signe Skov, skrivekonsulent ved Københavns Universitet, er det tilladt at bruge ”jeg” de steder i opgaven hvor det rent faktisk er opgaveskriveren der gør noget (http://hum.ku.dk/uddannelser/vejledning/sprogtest/). Dvs. særligt i indledning og på det vurderende niveau, samt i opgavens afslutning, herunder i diskussions– og konklusionsafsnit. I disse afsnit er det ligefrem mest præcist at bruge […]