Hvordan skriver man en god problemformulering?

En problemformulering er et udfordrende element for mange studerende på korte og mellemlange uddannelser. Udfordringen opstår fordi den studerende ikke har kendskab til vigtigheden af problemformuleringen, og derfor opfatter den som noget der bare skal overstås.

Vigtigheden
Problemformuleringen er kernen i din opgave idet den danner grundlag for din struktur. Det vil altså sige, at når du har skrevet din problemformulering, så har du også – overordnet set – beskrevet hvordan din opgave skal struktureres. En dårlig problemformulering resulterer altså i en dårlig opgave og som studerende skal du derfor bruge tid på at udforme en god én af slagsen, samt gøre dig overvejelser om hvordan den skal struktureres. På denne måde medvirker den til at du holder den røde tråd.

Opbygningen af en problemformulering
Før vi går igang, er det vigtigt at pointere at problemformuleringer bygges op på forskellige måder afhængigt af studiet. Den mest udbredte måde, og den som vi følger hos Det Gyldne Overblik er som følger:

Overordnet spørgsmål
– Underspørgsmål 1 (beskrivende)
– Underspørgsmål 2 (analyserende)
– Underspørgsmål 3 (vurderende)

Lad os prøve med et eksempel:

Hvordan kan fitnesscentret Styrkecentret sikre fremtidig vækst? (Overordnet spørgsmål)

1. Hvad er Styrkecentret? (Beskrivende underspørgsmål)
2. Hvilke ændringer kan sikre konkurrencemæssige fordele for Styrkecentret? (Analyserende underspørgsmål)
3. Hvordan kan en fremtidig vækststrategi for Styrkecentret se ud? (Vurderende underspørgsmål)

Det ser på papiret meget overskueligt ud, men der ligger mange tanker og overvejelser bag udformningen af ovenstående problemformulering – lad os prøve at gå i dybden med det.

Lad os starte fra underspørgsmål 1 (beskrivende). Læg mærke til hvordan det skaber en god indledning samt sikrer at man opnår baggrundsviden om virksomheden, såvel som om emnet som helhed. Det giver læseren en blid introduktion til opgaven. Det beskrivende niveau giver ikke særlig mange point i forhold til din karakter, men det er en vigtig del opgaven og kan derfor ikke undlades.

Nu går vi ned til underspørgsmål 2 (analyserende), hvor du igennem din empiriindsamling skal analysere en given situation. Det er her hvor du producerer ny viden og det er også her, hvor der er point at hente i forhold til din karakter.

Det vigtige ved underspørgsmål 3 (vurderende) er, at det for det første svarer på det overordnede spørgsmål. Med andre ord, så skal spørgsmål 3 altid svare eller komme med bud på det overordnede spørgsmål. Det næstvigtigste man som studerende skal lægge mærke til er, at underspørgsmål 2 giver informationer til underspørgsmål 3. Det er altså på baggrund af de ting som du har fundet ud af i underspørgsmål 2, at du er i stand til at svare på underspørgsmål 3!

Hvis du nu sidder og tænker, hvad de der beskrivende, analyserende og vurderende spørgsmål er for nogle, så kan du finde en forklaring og meget andet i vores bog, som du kan købe her.

Nu har du måske færdiggjort din problemformulering og er klar til at sende den til din vejleder. Vent et øjeblik! – Gør dig selv og din vejleder den tjeneste, først at udfylde en Midlertidig Opgave Struktur (MOS), inden du sender e-mailen. Du finder MOS skabelonen her, som du naturligvis også kan læse meget mere om i vores bog.

 

[product_page id=”68″]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *