Undersøgelsesstrategi – Casestudie

Casestudiet kan defineres som den videnskabelige undersøgelse af konkrete fænomener mhp. at opnå detaljeret viden om selvsamme.

Et casestudie er brugbart til at besvare både hvad-, hvordan- og hvorfor-spørgsmål, og anvendes typisk ifm. tre overordnede typer af fænomener:

• Systemer: Et eksempel kunne være undersøgelsen af videndelingen i en virksomheds kundeserviceafdeling
• Forløb: Fx undersøgelsen af, hvordan et ergoterapeutisk forløb har påvirket en klient
• Personer: Eksempelvis undersøgelsen af reaktionsmønsteret hos en person, der har vundet i lotto

I modsætning til andre videnskabelige undersøgelsesmetoder, muliggør casestudiet at bekræfte en teori ved at kigge på flere konkurrerende forklaringer, såvel som at finde en sammenhæng, i ét og samme studie.

I casestudiet bør man tage højde for, at man som forsker træffer en række bevidste og ubevidste valg, som påvirker undersøgelsen og dens resultater (hvilket dog ikke er anderledes end i fx undersøgelsesstrategien ’etnografi’).

Casestudiet er hovedsageligt studier af fænomener i nutiden, hvilket betyder, at man gennemfører studiet der, hvor fænomenet udspiller sig. Dvs. fx i en bestemt afdeling hos en organisation. Man skelner i denne forbindelse eller ikke mellem kvalitative og kvantitative data, idet man bør bruge de metoder, der bedst kan besvare det pågældende forskningsspørgsmål. I mange tilfælde vil man derfor bruge en kombination af de to typer data; fx en blanding af spørgeskemaundersøgelser, interviews og deltagerobservationer.

I casestudiet søger man at finde dokumentation for, hvad der reelt foregår, fx i et givent behandlingsforløb af en patient. Man sætter herefter sine resultater i forhold til sin teori. Giver flere cases samme resultat, vil teorien blive styrket eller svækket herefter. Casestudiet er blevet fremhævet som værende velegnet til falsifikation, dvs. til at påvise, at noget er forkert eller ikke gælder.

Tankerne bag casestudiet kan spores helt tilbage til den græske filosof Aristoteles, som var fortaler for det konkrete, og interesseret i eksemplet. Han så det som sit mål at forklare den fysiske verden ved bl.a. at undersøge fænomener.

Tit gælder det til stadighed idag, at et casestudie er det eneste valg, man har, hvis man vil undersøge sjældent forekommende begivenheder, eller hvis man vil foretage en særdeles tilbundsgående analyse af et bestemt fænomen.

Kilder

Ramian, Knud (2012): Casestudiet i praksis.  København: Hans Reitzel

Yin, R. K. (2003). Case study research: Design and methods. Thousand Oaks: Sage Publications Inc.

http://www.academia.edu/3426290/Fem_misforst%C3%A5elser_om_casestudiet. Hentet d. 22/1/2018       

http://historienet.dk/civilisationer/graekere/aristoteles-filosofiens-mester. Hentet d. 22/1/2018