Undersøgelsesstrategi – Aktionsforskning

Undersøgelsesstrategi #4: Aktionsforskning

I aktionsforskningen er forskeren direkte engageret i sociale forandringsprocesser, fx i lokalsamfund, institutioner eller virksomheder. Det er altså aktionen, dvs. handlingen, som står i centrum af forskningsarbejdet.

I stedet for, på tilskuermanér, at afsløre sociale forhold via indsamling og fortolkning af neutrale data, griber forskeren bevidst ind i den sociale virkelighed som aktør. Sammen med forskningssubjekterne – og modsat det afstandsforhold, der findes mellem forsker og forskningsobjekt i traditionel forskning – søger man som forsker at ændre de eksisterende forhold hen imod en subjektivt bedre tilstand.

Denne undersøgelsesstrategis primære hensigt er at opnå ovennævnte ændring via aktion/handling, og som et sekundært biprodukt at opnå (eventuelt generaliserbare) erfaringer via forskningsresultatet.

Eksempler på aktionsforskningsprojekter:

  • Udførelsen af organisatoriske forandringer på et hospitalsafsnit blandt sygeplejersker
  • Udvikling af bedre omsorgskvalitet og medarbejderengagement på et plejehjem
  • At udvikle metoder til at skabe pædagogiske og didaktiske forbedringer på et gymnasium

I nyere tid er aktionsforskning blevet karakteriseret ved sit formål: at øve indflydelse på eller ændre et aspekt af undersøgelsens fokusområde. Derudover ved, at undersøgelsstrategien har til hensigt at bidrage til den overordnede udvikling af teori og praksis.

I sin mest udviklede form indbefatter aktionsforskning to slags deltagelse. På den ene side er forskeren selv med til at frembringe de handlinger, vedkommende udforsker, og bliver på denne måde subjekt i objektet for sin undersøgelse – forskeren må af samme grund medtænkes som element i forskningen. På den anden side deltager de personer man ”udforsker” i både planlægning og gennemførelse af selve forskningsprocessen, og bliver således til medforskere.

Mange aktionsforskningsprojekter er sammenlignelige med casestudier, hvor der typisk er et element af deltagerobservation (forskeren indhenter sine data ved at deltage i den udforskedes dagligdag). En af fordele ved dette er, at forskeren får adgang til sociale sammenhænge, som det ellers ville være svært at komme tæt på. Derudover, at han/hun får mulighed for at eksperimentere aktivt med forandringer.

For at kvalificere som aktionsforskning, må projektet have et vist forskningsindhold. Derudover må den viden der bliver produceret hæve sig over noget meget specifikt eller lokalt. Man skal altså forske mhp. at kunne udlede noget generelt, og ikke blot fordi man selv har en interesse i det givne genstandsområde. Endelig skal man forholde sig kritisk til sin egen deltagelse.

Mens aktionsforskning er blevet kritiseret for at være uvidenskabelig subjektivisme, har den som sociologisk praksisform vundet indpas. Dette understreges af ovennævnte eksempler på konkrete aktionsforskningsprojekter.

Kilder

Hastrup, Kirsten; Jørgensen, Schultz Per, Hegland, Jacob Tore: aktionsforskning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. Januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php=sideId=34975

Hegland, T.J. (1981). Aksjonsforskning: Erfaring og refleksjoner. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

https://pure.au.dk/ws/files/52637979/Arbejdsnotat.pdf

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *