Undersøgelsesstrategi – Eksperiment

Undersøgelsesstrategi – Eksperiment 

Eksperimentet har til formål at påvise nye sammenhænge, eller at efterprøve en videnskabelig hypotese eller teori. Undersøgelsesstrategien er central i alle naturvidenskaber, herunder i fysikken og matematikken, og derudover i fx psykologien.

Ordet eksperiment kommer af latin og betyder ’forsøge’. Fordi der ikke gives nogen specifik opskrift på udformningen af et eksperiment, er det i praksis muligt at udføre et eksperiment på et utal af måder. Eksperimentet skal dog kunne forklares så nøjagtigt, at andre har mulighed for at gentage det, så det kan dokumenteres, at det resultat man selv nåede frem til kan reproduceres.

Derfor skal man isolere det undersøgte fænomen bedst muligt, når man designer eksperimentet, så forstyrrende effekter (som ellers vil kunne ødelægge resultaterne af eksperimentet) kan blive udelukket eller reduceret til det mindst mulige. Et berømt eksempel inden for fysikkens verden er Michael Faradays eksperiment, i hvilket han skubbede en magnet ind i og trak den ud af en spole. Når magneten blev flyttet, stod det klart, at der løb en elektrisk strøm gennem spolen. Voila: verdens første elektriske generator var skabt.

Inden for psykologien bruger man ordet eksperiment i bred forstand om forsøg, i hvilke man tester en hypotese. Dette sker via undersøgelser af, hvordan forsøgspersoner reagerer på specifikke påvirkninger. Derudover har forsøgslederen kontrol over, at der ikke er nogen forstyrrende faktorer, som påvirker eksperimentet. Påvirkningen, som forsøgslederen/forskeren udsætter forsøgsdeltagerne for, kaldes den uafhængige variabel, deres måde at reagere på kaldes den afhængige variabel, mens de påvirkninger som kunne influere på- eller forstyrre forsøget kaldes forstyrrende variable.

Når man væger at lave et psykologieksperiment er det ligeledes centralt, at man kan kontrollere de påvirkninger som forsøgspersonerne bliver udsat for. Man kan fx operere med blot en enkelt påvirkning eller uafhængig variabel. Har man flere samtidigt, kan det nemlig blive svært at dokumentere den præcise årsag til den påviste effekt blandt forsøgspersonerne.

Psykologieksperimenter kan opdeles i laboratorie-, felt- og naturlige eksperimenter. Førstnævnte minder om fysikeksperimentet, mens andetnævnte finder sted i en hverdagssituation, hvor forskeren placerer forsøgspersoner for specifikke påvirkninger og undersøger deres reaktioner.

Sidstnævnte foregår også i en hverdagssituation – forskellen er, at forskeren i denne type eksperiment ikke selv udsætter forsøgspersonerne for påvirkninger, men blot observerer deres reaktioner på specifikke påvirkninger, som de helt naturligt udsættes for i netop det miljø, de gebærder sig i.

Hawthorne-eksperimentet er et berømt felteksperiment, i hvilket det blev påvist, at selve det at være med i et forsøg kan forbedre (eller blot ændre) forsøgspersonernes præstationer. Ud over at være et felteksperiment, udgør Hawthorne-eksemplet altså også en fejlkilde i eksperimentel forskning.

Kilder

Nathan, Ove: eksperiment i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet d. 23. Januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69161

http://fysikkemi.gyldendal.dk/en/Indgange/Forloeb/Energi%20paa%20vej/Induktion/laererresursen/Induktion.aspx

https://psykologiensveje.systime.dk/index.php?id=1199

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *