Undersøgelsesstrategi – Spørgeskema

Undersøgelsesstrategi – Spørgeskema 

Det bedste udgangspunkt for at foretage en hvilken som helst undersøgelse er, at man er interesseret i at undersøge et specifikt fænomen eller en problemstilling, for at blive klogere på selvsamme. For at kunne kvalificere som videnskabelig, tager man i denne undersøgelsesstrategi udgangspunkt i spørgeskemaet, som genererer data i form af tal.

Hvis man eksempelvis gerne vil vide noget om, hvorvidt gymnasieelever i undervisningen bliver distraheret af deres smartphone, må man anvende empiri/materiale. Man kunne fx udarbejde et spørgeskema (data), hvorefter man kunne analysere på de indsamlede data, dvs. tal, ud fra et kvantitativt perspektiv.

Et andet eksempel kunne være undersøgelsen kaldet U-TURN, i hvilket en gruppe forskere fra Rigshospitalet, i samarbejde med Chris MacDonald påviste, at motion kan gøre diabetespatienter medicinfri. Deltagerne trænede og spiste sundt i et helt år, og blev løbende stillet en række spørgsmål af forskerne bag undersøgelsen. Således blev en stor mængde brugbare data indsamlet, og resultatet blev, at man på Rigshospitalet fremover vil sætte mere fokus på vigtigheden af livsstil i klinisk diabetesbehandling. Samtidig mangler forskerne bag U-TURN dog at undersøge langstidseffekterne, før de kan tilbyde livsstil i stedet for medicin.

Data eller empirisk materiale er altså blandt de vigtigste forudsætninger for en undersøgelses konklusioner og gyldighed af selvsamme, når man arbejder med spørgeskema som undersøgelsesstrategi. Dataene skal af samme grund indsamles og ordnes på en måde, så det kan indgå i en analyse. Troværdigheden af en undersøgelses konklusioner kan udfordres, hvis det ikke er klart, hvordan dataene tilvejebringer noget om problemstillingen, eller hvis der hersker usikkerhed om, hvordan undersøgeren har fremskaffet dataene til sin undersøgelse. Her kan statistisk validering være et værktøj til at “måle/udregne” validiteten af undersøgelsen.

Når man udarbejder et spørgeskema, er det således vigtigt, at man klart og præcist begrunder valget af data, så læseren kan evaluere både undersøgelsesprocessen, såvel som de konklusioner undersøgeren nåede frem til. Lykkes dette arbejde på fyldestgørende vis, åbner det op for muligheden af at kunne generalisere/overføre undersøgelsens fund til lignende sammenhænge. Som i tilfældet med U-TURN kræver det dog ofte yderligere undersøgelser, før man kan udlede noget generelt om den givne problemstilling.

Kilder

https://www.dr.dk/levnu/krop/nyt-studie-motion-kan-goere-diabetespatienter-medicinfri

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2009-22/valg-af-data-til-videnskabelige-undersoegelser

https://primus.systime.dk/index.php?id=203

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *