Undersøgelsesstrategi – Etnografi
Etnografi er studiet af verdens folkeslag og kulturer, herunder af forskellige samfundsformers forskellig- og mangfoldighed. Etnografer laver således studier af erhvervsøkonomi, slægtsskabsforhold, politiske og sociale bevægelser og meget andet. De samfund, som man studerer, er som udgangspunkt anderledes end ens eget. Det er her etnografiens opgave at forstå, fortolke og forklare de specifikke sociale og kulturelle forhold. Etnografiske studier tilfører altså viden om vores tilværelse, som den tager sig ud under forskellige forhold.
Hvad er særligt ved den etnografiske videnskabelige fremgangsmåde?
Som det fremgår af ovenstående er to af de mest afgørende begreber i etnografien ’kultur’ og ’samfund’. Den vigtigste metode til indsamling af etnografisk materiale er feltarbejde: etnografen bosætter/befinder sig for en tid i et andet samfund, og forsøger så vidt muligt at deltage i det daglige liv, så han/hun kan få et førstehåndsindblik i kulturen og samfundslivet, som muliggør at beskrive det indefra. Med andre ord forsøger etnografen at finde frem til den betydning, de lokale folk selv lægger i det, de foretager sig.
Derefter oversættes det erfarede til et mere alment, dvs. akademisk sprog. Dermed ikke sagt, at etnografens egen personlighed ikke spiller ind (uden at dette dog gør metoden uvidenskabelig!) Etnografen skal blot fortolke begivenhederne, eller menneskernes handlinger eller ytringer, på en måde, så hans/hendes egen baggrund og egne holdninger spiller så lille en rolle som muligt. Derudover skal han/hun reflektere over sin dataindsamling.
Det, som etnografen finder ud af, kan herefter sammenlignes med lignende kulturer eller kulturtræk i andre samfund. På den måde kan han/hun udlede nogle generelle træk i udformningen af menneskellige kulturer og samfund. Metoden er altså induktiv.
Det er desuden værd at nævne at man, i udarbejdelsen af etnografisk teori, oftest udvælger enkelte faktorer, fx biologien, økologien, materielle forhold eller sproget, som værende den bedste til at forklare det pågældende samfund eller den udvalgte kultur. De resultater, etnografen når frem til, er ikke komplette eller endegyldige udsagn om det der er blevet undersøgt, men som tilfører ny viden, og får dermed sin berettigelse.
Eksempler, hvor etnografi er blevet anvendt:
- En undersøgelse af børns opvækstvilkår i Grønland
- En undersøgelse af samarbejdet mellem en sygeplejerske og en læge under stuegang
- En undersøgelse af det pædagogiske møde mellem lærer og en elev, med afsæt i den nye reforms krav om anerkendelse og inklusion
- En undersøgelse af hjemløses oplevelser af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi
Kilder
- Hastrup, Kirsten; Ovesen, Jan (1999): Etnografisk grundbog (2. Udgave). Haslev: Nordisk Bog Center A/S.
- Poul Pedersen: etnografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet d. 20/9/2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72626