Undersøgelsesstrategi – Grounded theory

Undersøgelsesstrategi #5: Grounded theory

Grounded theory udspringer fra den sociologiske tradition, og går ud på at skabe begreber og teoretiske modeller baseret på egne praktiske erfaringer. Det man når frem til skal altså være forankret (grounded) i praksis. Begreberne og modellerne justeres løbende, efterhånden som man opnår ny viden, der gør det muligt at forstå og forklare en social proces.

I modsætning til mange andre kvalitative forskningsmetoder, handler det altså, i grounded theory, ikke bare om at skabe mening, men også om at nå frem til nye teoretiske modeller. Disse skal muliggøre, dels at forstå og dels at forklare sammensatte fænomener (begivenheder eller handlinger).

Lad os tage et tænkt eksempel, hvor vi kunne bruge grounded theory ifm. en undersøgelse af noget, der ikke tidligere er blevet belyst:

250 mennesker har boet på Mars, og vi vil nu gerne finde ud af, hvad det gør ved et menneske. I stedet for at lægge os fast på et givent antal mennesker til at starte med, interviewer vi fem for at få et overblik over situationen. Så justerer vi vores spørgsmål og interviewer fem mere, og bliver ved, indtil vi vurderer, at nu kommer der ikke flere nævneværdige oplysninger frem.

Grounded theory bygger på den symbolske interaktionismes teori om, at tilværelsen kreeres og ændres gennem interaktionen mellem mennesker. Strategien bygger på det udgangspunkt, at vores adfærd kommer til i udtryk i en given kontekst, og derfor ikke kan forstås uden for denne. Menneskelig adfærd må således nødvendigvis iagttages i naturlige situationer.

Samtidig spiller håndteringen af vores forforståelse en afgørende rolle i grounded theory. Her vil den opmærksomme læser straks bemærke ligheden med hermeneutikken (der som metode er særligt brugbar ift. at forstå menneskers livsvilkår). Til forskel fra denne metode præsenteres forforståelsen i grounded theory ikke til at starte med. Først når teorier eller tidligere erfaringer vækkes fra erindringen, og vel at mærke er relevante for undersøgelsen, kan de bruges på samme måde som andre indsamlede data.

Grounded theory kan være både tidskrævende og svær at planlægge, men er god til at:

• Kigge nærmere på sociale processer og handlinger, dvs. menneskelig interaktion
• Kortlægge generelle hændelsesforløb (frem for at beskrive enkelte menneskers oplevelser)
• Skabe en teori, som kan føre til nye forklaringer og en ny forståelse af grundlæggende sociale processer

Eksempler, hvor grounded theory er blevet anvendt:

• En undersøgelse om skolepsykologers rollepåtagelse
• En undersøgelse om forandringsprocesser i den psykologiske konsultation
• En undersøgelse af, hvordan ledelsen i en virksomhed motiverer til videndeling
• En undersøgelse af, hvordan det danske dagligvaremarked kan optimere konkurrenceevnen
• En undersøgelse af, hvordan skjult journalistisk bruges i danske TV-dokumentarer

 

 

Kilder
– Guvå, Gunilla; Hylander, Ingrid (2005): Grounded theory – et teorigenererende forskningsperspektiv. København: Hans Reitzels Forlag
– https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2011-12/tre-kvalitative-forskningstilgange. Hentet d. 15/9/2017
– http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-i-alverden-kan-man-bruge-kvalitativ-forskning-til. Hentet d. 15/9/2017

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *